torsdag den 17. maj 2012

Den yndigste knast.....

Knaster på vores vej gennem livet, ja de kan jo være store som små. Dem skal vi alle hver især klare.
Denne knast i mit stuegulv er ikke helt, sådan en knast, som er svær at klare...
Faktisk er det klart det modsatte, hver eneste dag træder jeg på den, lægger mærke til og SMILER.....
Jeg elsker nemlig hjerter.




5 kommentarer:

*Pearls on a string** Dorthe sagde ...

Den er da aldeles bedårende den knast - den bliver man glad af at træde på!

:-) Dorthe

perlepaladset sagde ...

Dorthe:
Jeps helt enig og sjovt at naturen er så underfundig :-)

Hyggehygge sagde ...

Hvor er den fin... Her i huset har vi også gamle trægulve med knaster..

Men ikke nogen så fin som din..

Hyggehygge

Marianne

perlepaladset sagde ...

Marianne:
Ja den er da ØNDIG ikk :-)
Men gamle gulve er altså fantastiske ...

knus
Janne

Tina kristine sagde ...

Så kan man da kun blive glad for at have en knast ;0) gad vide om der er en højere mening med den ;0