tirsdag den 28. april 2009

sommeren kommer

Nu er det lige ved og næsten ved at være sommer, poolen er næsten helt klar.
Og lidt er jeg startet med at plante. Har mest af alt lyst til at gå amok i blomster og sætte krukker overalt.
Men det er lidt koldere her i skåne, så jeg må styre min lyst lidt endnu.

Og så må jeg nyde alt det som vælter op af jorden. Haven har fået lov til at vokse vild i mange år, så der er ikke rigtig systemer i planterne.
Det er det sjove ved at overtage en gammel have og selv om det er anden forår/sommer opdager jeg hele tiden noget nyt.


torsdag den 23. april 2009

de sidste solstråler.

De sidste solstråler da jeg endelig nåede hjem efter en lang dag, igennem det gamle æbletræ ud mod den tomme grund.

Jeg er vild med at det er så kroget, det er smukt året rundt og så bærer det de mest fantastiske æbler.

Glæder mig til weekenden, så skal jeg male lidt mere. De gamle stole skal gøres færdige og sæderne skal betrækkes med det skønneste nappa i sølv :-) Lyder det ikke bare fantastisk ????
For midt i næste uge kommer blikkenslageren og starter med at lave gulvvarmen i hele køkkenet.

onsdag den 22. april 2009

Rotterne og Regnvejr...

Så er vi retur i vores institution igen i dag, efter rotte drab og rengørings folk hele dagen i går.
Det har været mange lange dage i det fri , ja faktisk over en uge.
Og i alle de dage har det været okay vejr, nogle dage har været mere kolde end andre men det har ikke været vådt.
Så øv da også, jeg havde håbet på at nu var sommeren ved at være der.
Men masser af regn væltede ned over mig på vej hjem idag.
Det er bare ikke sjovt, når jeg nu havde tænkt mig at skulle hjem i haven og pille lidt.

Så min aften bliver bare foran tv, håber der for engangs skyld kommer noget der ikke er en genudsendelse..
Dejlig aften til jer andre ude i blogland :-)

mandag den 20. april 2009

Det skal nok blive fint ...engang


Så benytter jeg chancen mens der er god plads uden det pletter.
Køkkenet er jo under en kraftig ombygning som det nok kan ses af billederne.

Jeg glæder mig til engang at kunne lave mad og bage kage i et rigtigt køkken, men jeg har væbnet mig med tålmodighed for jeg er sikker på at det nok skal blive fantastisk...engang :-)


Nå men jeg er jo så gået igang med at male og er vist gået lidt amok. Men jeg synes nu at sådan et svensk hus næsten på landet kræver noget sommerhus stemning.

Skabet har fulgt mig i næsten 20 år , rigtig mange flytninger og nu var jeg altså træt af træfarven.

Bordet var et jeg fandt for en fin mønt på et af sidste års "Loppis" og som bare har ventet på at manden kunne leve med et rundt sofa bord, for det er han vist ikke helt vant til i hans familie.



Men heldigvis kan han godt se at det er flot, nu, så endnu engang kan jeg kun blive bekræftiget i at der er ikke noget hvid maling ikke kan afhjælpe.



Stolene har den yngste søn hekset med i de sidste par dage, det er nogen jeg har arvet af lillebror da han flyttede sammen med kæresten.

De var sat sammen med underlige sømbeslag og vinkler ved benene og var nok røget ud hvis ikke jeg var sådan en samler.

Nu står de klar tilmaling efter nyt lim og iborede dyvler eller hvad de træ dimser nu hedder.

fredag den 17. april 2009

Nu er sommeren på vej :-)
Jeg er jo ellers ikke til pink blomster, men denne tidlige blomstren varsler sol, sommer og varme sommeraftner.

torsdag den 16. april 2009

Rotterne danser...

Puha, sikken en dag igen igen.
Vi har rotter eller måske bare en enkelt lille rotte på den institution jeg arbejder på og det gør, at vi ikke må være i huset. De kan jo bære smitte med sig, ad bad puha.
Det går jo fint at være ude hele dagen, når solen skinner.... men i går og i dag har været blæsende og ikke rigtig rare, hvis man skal være ude i timevis.
Så i guder hvor jeg håber at den rotte sidder ganske død i en af de mange fælder rottemanden satte op i går.
Jo før den er fanget, jo før kan de der proffer i rengøring komme til, så vi kan komme tilbage til hverdagen.
Det aller aller første indlæg på en helt ny blog, er ganske grøn ud i denne verden, men den må udforskes.... famler nok lidt her i starten så bær over med mig :-)