søndag den 30. august 2009

Maling på hjernen.


Så smuttede malerullen også ned på gulvet i bibliotekket og hold da op hvor er det flot.
Er det ikke bare utroligt hvad hvid maling kan gøre, tænker jeg gang på gang. Det har selvfølgelig taget en krig og nu håber jeg 5 gange er nok til at det kan stå til lidt slid. Samtidig har jeg gang i skænken som skal gemme alt tv-rodet inde i stuen, den mangler kun sidste.
Engletrompeten kunne godt.................... men hold da op,hvor har jeg været ved at opgive mange gange. Jeg købte 3 forskellige i foråret og denne som vælter i blomster er faktisk den der var mest skravlet. De andre to har ikke haft der kunne ligne en blomst, men måske de vil næste år. Jeg skal ha fundet et godt sted de kan sove for vinteren. er der nogen som har gode råd til sådan en vineropbevaring ?


søndag den 23. august 2009

I flok.......

Masser af kirsebær............... nok til både menneske og fugle.
De hænger fantastisk i flok på mine forældres træ.
Sidste år spiste fuglene de få bær træet bar, men lige nu er der gaveregn. MUMS

lørdag den 22. august 2009

Vi nærmere os høst....

Markerne omkring os viser de tydelige tegn på at nu er høsten ved at være i hus. Jeg savner nu de små halmballer, som altid var på markerne de jeg var barn. Vi havde en mark i "baghaven" og de år som der havde været korn, bød altid på sjov og ballade når der var høstet.
Gad vide hvorfor bondemanden aldrig brokkede sig, men måske var var det okay, at vi slæbte ballerne sammen, byggede fort, fæstninger eller huse.
Jeg synes altså, det kunne være sjovt hvis " morten koch" ballerne kom tilbage !!!!!!

Høst er også den svenske betegnelse på efterår, og den da logisk .
Haven har stadigvæk fine farver, så det er bare med at nyde .................
Dejlig søndag til jer ude i blogland.


onsdag den 5. august 2009

En stolt mor...

Eftermiddagen bød på et lille kort besøg på Amalienborg slotsplads. Det var strand varmt og det rigtige sted ville ha været ved poolen, men nu er det sådan at ældste sønnen er i dronningens klæder og skulle have sin først vagt. Og det var hans gamle mor jo selvfølgelig nød til at se.

Det er jo set mange gange før, altså deres vagtskifte og den meget indøvede gåtur, når soldaterne skal skiftes efter deres 2 timers vagt. Denne gang var det så ekstra sjovt og jeg gik da også med frem og tilbage over pladsen til han stod i sit hus. Så sammen med en masse turister med kameraer så store ..... stod jeg der og tog lidt billeder af det lille pus .....

tirsdag den 4. august 2009

Rigtig gengivelse

Tirsdag morgen og det regner IKKE :-)
Her kommer lige de skønne perler fra i går, men denne gang i de rigtige farver,
Kom op lidt før end forventet, da en sms med en perleopgave skulle være færdig, før jeg havde forventet. Men den er nu klaret og den kommer i postkassen lidt senere på dagen.
Håber solen må skinne på jer alle ude i bloglandet i dag eller i det mindste ikke regne :-)


mandag den 3. august 2009

mandags regn og perler ;-)

Sikken dog en dag i dag.
Tilbage på jobbet, bunkerne er høje, listen af mails er uendelig og folk tror jeg har svar på alt ...
Sådan så dagen ud da jeg kørte i morges og det var faktisk det samme da jeg endelig kom hjem. Men nu er det jo det med at se tingene fra den posetive side.....
Så i dag behøver jeg ikke at vande alle potterne i haven, super.... ;-)

Bedre var det, at pakken jeg har ventet på i 2 hele måneder endelig lå på posthuset og ventede. Og hvilken fryd, de er lige så smukke, i flotte farver og i en fantastisk kvalitet som jeg håbede på . jeg beklager billed kvaliteten, men jeg kunne ikke vente til lyset blev bedre.
Sikken en masse smykke jeg kan dimse................




lørdag den 1. august 2009

Lørdags hygge.

Væggen i værelset skal jo bygges op af nogle gange. Nu har den fået første gang og en tur mere i morgen skal nok hjælpe på det. Men når nu der skulle laves cementblandning, så fik det lille toilet også en omgang.
Det har vi ellers været over, men filten ville ikke helt som vi synes den skulle og resultatet blev bare ikke pænt nok. Det har så resulteret i et toilet ,som ikke er blevet færdigt.

Småt er det og jeg er lige nu øm i hele skroget at jeg kunne skrige. Men det pyntede, nu skal det så bare tørre op. Have forangringsgrunder og hvid maling :-) Så kan jeg få det færdigt og pynte op efter alle kunstens regler.
Jeg har altid, faktisk siden jeg for en hulens masse år siden flyttede for mig selv altid haft billeder med franske postkort. Jeg er bare vild med disse "frække" billeder af søde damer i naturlige størrelser og ikke det mindste uartige efter min målestok.
Det har engang været emne til diskussion med en ny bekendt, om hvordan jeg dog som kvinde kunne tillade mig at ha den slags på mit badeværelse når nu jeg var alene med to små sønner :-)
Behøver jeg at skrive at det bekendskab ALDRIG blev mere end ganske kort.

Og så lige for at slutte med lidt lækkerier, jeg var omkring min lokale loppeskrotdame i går aftes og der var de lige..... guf til det nye køkken.