Et kærligt hjerte.

De fleste helt almindelige mennesker som levet et helt normalt liv, uden de der lyserøde fornægtelsesbriller oplever livet også kan være grimt, svært og ubehageligt.
Nogen gange er det faktisk så svært at det næsten er umuligt at dele, selv med de nærmeste.
Så det et under, at man ikke behøver at fortælle og forklare så meget.
Jeg er endda så heldig, at jeg er blevet begavet med den fineste adventskalender.
Fik slet ikke åbnet den første sidste søndag, men så var glæden bare dobbelt så stor i dag...
Jeg glædes og smiler .....

Havepynt....

Ja det er da med at udnytte de farver haven kan leverer. Så der bliver hentet lidt ind i stuerne imellem bygerne.
Jeg glæder mig nemlig til i morgen hvor jeg får besøg af en kær veninde som jeg ikke har set IRL de sidste 10 år. Men mon vi har forandret så meget.... Næææ jeg tror det ikke :-)

Så uskyldig, så fin.....

Nede bag i haven, der hvor jeg pga det sk... Ben ikke kommer hver eneste dag, vokser igen i år de smukkeste....... kæmpestore og fineste valmuer.
Det aller aller bedste er nok, at selv om haven i år er misligeholdt...
Aka ingen lugning overhoved :-( 
så vælter det det op med smukheder, som bare kæmper igennem ukrudt og skidt.
Hurra for naturen og dens evne til at forbløffet.

Den yndigste knast.....

Knaster på vores vej gennem livet, ja de kan jo være store som små. Dem skal vi alle hver især klare.
Denne knast i mit stuegulv er ikke helt, sådan en knast, som er svær at klare...
Faktisk er det klart det modsatte, hver eneste dag træder jeg på den, lægger mærke til og SMILER.....
Jeg elsker nemlig hjerter.

Kom sol.....

Haven viser sig fra sin smukkeste side. Alle planter er snart vokset så godt til, at det næsten dækker alt det jeg skulle og burde ha klippet og revet væk i det tidlige forår.
Man kan jo bare konstanterer at naturen gør alt den kan for at få mennesker til at glædes og beundre

Fra en anden tid.

P.t går det lidt langsomt her på matriklen, små lyspunkter findes og fastholdes.
Og bittesmå overskuelige projekter afprøves og en del af dem lykkes hvis ikke man sætter barren for højt.
Pusterummet er nok ved at være slut, det har jeg temmelig svært ved, for huden er tynd, alt for tynd.....

Mandags kig.

Små glimt af hjemlig ro i en hverdag som jobmæssigt trækker tænder ud.

1000 bolde.....

Jeg er her, men som overskriften antyder med alt alt alt for mange projekter :-).
Noget nyt under solen, vil nogen måske sige..... Men ja nu har jeg vist spændt buen lidt hårdt.
Ikke nok med at jeg er i gang med endnu et modul på min diplom og derfor har 2 opgaver inden for de næste seks uger, så er skal den nye hjemmeside gerne i luften midt i oktober.
Designet ligger næsten færdig ( det har jeg folk til :-) og han er dygtig)og jeg kan godt love at er noget nyt og helt fantastisk.
Showrummet skal også snart være klar og jeg lover, at jeg nok skal lade jer følge processen.
Her lidt guf fra havestuen, som absolut ikke " bare" er hvid.

Sidste nyt ...

Travl som bare fanden.....
Alt for meget arbejde og sindsyg lang transport tid.
Der er trafikuheld med lange ventetider og kø hver eneste dag iøjeblikket.
Det er selvfølgelig dybt forfærdeligt for dem som er eller bliver ramt.  Men helt egoistisk, synes jeg det er pissesurt. Jeg forstår ikke, at folk har svære ved at køre forsigtigt  her om sommeren. Det var mere forståligt hvis problematikken var større om vinteren end nu, men nej.
Men lidt perler, knuder og afstresning bliver det da til :-)

Nede i gear.

Har holdt et par dage vandret på en solseng i haven og lavet absolut intet andet end læst og pakket en kuffert.
Jeg tager nemlig afsted med min to store voksne sønner til en uge i det græske på øen Naxos.
Jeg glæder MIG vildt til være sammen med dem så mange dage i træk.
Så får jeg sikkert fyldt op på mor depoter.
Det er jo efter de er flyttet, ikke alt jeg hører om i deres liv.
Og gudskelov for det......
Jeg er stolt og glad for jeg har formået at give mine drenge så god en bagage med i deres rygsæk at de tør og kan stå på egne ben og stortrives.
Forældres fornemmeste opgave synes jeg er:
- at elske deres børn betingelsesløst,
- været en tydelig og forudsiglig rollemodel
- give dem redskabet til at klarer de stød livet giver gennem deres opvækst,
- stole på, de kan tage de rigtige beslutninger,
og ikke mindst give slip når de er myndige.
Jeg møder jævnligt unge feks. i mit job, som stadig er klistret ind i forældreomsorg, som ikke gør noget selv eller med jævnaldrende venner, altid er med forældrene, aftener, weekender og ferier.
Og hold da op, hvor bliver livet tit svært for dem, når det rigtige liv banker på. De mangler deres egen identitet, angst og deperationer står på lur, når ikke de har "støtteforældrene" klistret til siden.
Jeg undskylder hvis nogen bliver støtte eller gale over mine udsagn, men jeg vil tillade MIG at ønske, at den enkelte så er så voksen, at de tør kigge på deres egen forældrerolle og se om de har gjort eller kan og tør hjælpe deres børn til selvstændige individer i denne verden.
Eller om de selv har så svært ved livet, at eneste udvej er klistre deres børn fast.
Det er synd for dem, deres børn og derefter børnebørn......

Som forældre skal man holde af, holde om, og holde til.

Jeg synes ikke altid det har været nemt, men guder hvor har det været kampen værd. :-)

Tidlig søndag.....

En masse travle dage er veloverstået.... Fest på jobbet fredag, lavet mad til godt 200 børn og voksne, torsdag og fredag, hygge med nære venner lørdag og nu er det søndag, tid til kører et smut til hovedstaden  og en fødselsdag venter.....
Dejlige dage, men også godt at kunne se frem til en lille ferie med mine skønne sønner om en uge i sydens sol.

Lortedag.

Mandag,
regnvejr,
sygemeldinger,
hasteopgaver,
regnvejr
regnskab
revisor
regnvejr
fejl i skemaer
regnvejr
glemt frokost
regnvejr
køkørsel
indkøb
aftensmad
regnvejr
vasketøj
og fik jeg husket at jeg hader regnvejr.......
Håber seriøst på en bedre og mere tør dag i morgen.

Øv-vejr

Godt jeg ikke har pakket uldsokkerne helt væk og at der stadigvæk er tørt brænde. Ild i sådan en fætter er skønt en råkold aften. Nu må jeg vist lige flytte nogle af sommer blomsterne ind i havestuen, ellers er der vist en chance for at de fryser lidt i nat.

Lidt farve....

Noget kommer der igennem mine hænder, selv om tiden står temmelig stille her på matriklen.

Jeg plejer jo at kører temmelig stærkt med job, hus, renovering, det lille verdens firma, familie og venner.
Glæder mig til at være på toppen igen, så jeg kan komme igang med renoveringen af bygningen som skal rumme mit kommende showroom.

Morgenluft...

Dagens omgang i det dugvåde græs skulle være en del af mit morgenritual i sommermånederne. Det er skønt og livet ( nok mere friheden i disse dage) er dejligt.

Udsigten fra en solvognen.

Sikken dag, alt er bare gået skævt, folk er kørt sammen i trafikken bag mig, forventede oplevelser blev ikke til noget, kedelig meddelelse om en jeg holder af, har været for aktiv og er slået tilbage til start....
Øv, dag.
Et par timer på langs i solen hjalp da lidt.

Lidt kommer...

Der altså igennem hænderne. Godt nok skal jeg tage det med ro og passe på mig selv men det med slet ikke at have gang i noget dur slet ikke for mig. Så nu er målet at få opbygget et lille lager af de bundne kæder så der er noget at vise frem, når jeg engang får butikken færdig og kan invitere indenfor.

Humør i regnvejr....

Det er altså utroligt som mit humør er påvirkelig i forhold til hvordan vejret er.
Små trist, ondt, passiv, sovende og uden smil.
Ser frem til solen kigger frem igen, snart...... meget snart tak.

Vi nærmere os høst....

Markerne omkring os viser de tydelige tegn på at nu er høsten ved at være i hus. Jeg savner nu de små halmballer, som altid var på markerne de jeg var barn. Vi havde en mark i "baghaven" og de år som der havde været korn, bød altid på sjov og ballade når der var høstet.
Gad vide hvorfor bondemanden aldrig brokkede sig, men måske var var det okay, at vi slæbte ballerne sammen, byggede fort, fæstninger eller huse.
Jeg synes altså, det kunne være sjovt hvis " morten koch" ballerne kom tilbage !!!!!!

Høst er også den svenske betegnelse på efterår, og den da logisk .

Haven har stadigvæk fine farver, så det er bare med at nyde .................

Dejlig søndag til jer ude i blogland.

En stolt mor...

Eftermiddagen bød på et lille kort besøg på Amalienborg slotsplads. Det var strand varmt og det rigtige sted ville ha været ved poolen, men nu er det sådan at ældste sønnen er i dronningens klæder og skulle have sin først vagt. Og det var hans gamle mor jo selvfølgelig nød til at se.

Det er jo set mange gange før, altså deres vagtskifte og den meget indøvede gåtur, når soldaterne skal skiftes efter deres 2 timers vagt. Denne gang var det så ekstra sjovt og jeg gik da også med frem og tilbage over pladsen til han stod i sit hus. Så sammen med en masse turister med kameraer så store ..... stod jeg der og tog lidt billeder af det lille pus .....