fredag den 25. december 2009

Julen i skåne

Jeg håber I alle har haft en rigtig dejlig aften og nu husker at nyde de juledage som kommer. Her i skåne stod dagen i går i travlhedens tegn. Puha hvor er der meget der skal være styr på, bare alt maden..... men for mig er det også vigtigt at bordet er dækket på rigtig vis, altså efter min næse.
Og det indebærer duge af gamle overlagner med kniplinger og momogrammer, dæktallerkner i nypudset sølv, sølvbestikket og de gamle benknive. Fine servietter med håndlavede blonder og monogram og så de små lysestager. Her i huset starter julemiddagen med at alle på samme tid tænder deres lys og det var så i år med nattens produktion af tændstiks æsker :-)
Den hvis lys er det sidste der slukker, vinder lysgaven som ligger på bordet under middagen. Det er sjovt at se hvor meget de forskellige gæster igennem tiden er gået op idet og nærmest har siddet blå i deres ansigter for ikke at ånde for meget....

Ældste sønnen i rette påklædning, satte de fine fade på bordet og ja der var mad nok.
En helt igennem skøn aften med masser af fine gaver og hvor gæsterne kørte hjem over 1 i nat.
Dagen i dag er dømt til afslapning og så skal jeg lige om lidt på rov i køleskabet efter en skål ris al la mande, den smager nu næsten bedst dagen efter.