torsdag den 28. maj 2009

regn ude = hygge inde

Har lige haft et par mega dage, så jeg er rundet de 50 timer i denne uge, så en velfortjent fridag venter i morgen. Med det kedelige vejr som Skåne byder på PT. er det da godt at man kan hygge indenfor. Her er den fantastiske skål jeg fandt for et stykke tid siden, svagt grøn og i presset glas.
Stående på det bord jeg malede for et stykke tid siden.
Det næste projekt, som selvfølgelig også skal være hvis. Den skal gemme alt det grimme tekniske udstyr ved fjersynet.


Skabet som blev malet i samme omgang som bordet. Et skab som har fuldt mig i over 20 år....



Og ja jeg knokler stadig og håber at nå lidt mere i morgen. Jeg får heldigvis selskab af lillebror, som er en ørn til det tekniske :-) Pas på jer derude i den store verden.

mandag den 25. maj 2009

Havetrøst

Mine engletropeter bliver da større og større, ser frem til at de viser deres sande skønhed.
De er lige startet, det ser ud til at blomsterne er lidt bagud her i Skåne, eller også er det måske kun på vores grund.

For se lige hvor smukt tulipanerne står.

Eller dem her, sart lysegule og fyldige, smukt. men jeg har vist et projekt foran mig. Der er kun gule tulipaner på nær 2 stks røde i hele haven. Og godt nok er gul sveriges nationalfarve, men jeg savner nu de hvide, lyserød, pink og lilla........



Nå ja og lige et billed til den nye hjemmeside som skrider frem i den rigtige retning.



lørdag den 23. maj 2009

Skønne skyer på tur

Dagen har været et skift mellem regn og fin solskin. Så på og af med regnfrakken hele dagen.
Måtte tage en del billeder ud gennem vinduerne på bilen, som fragtede mig til endnu et Skåns loppis.

Endnu et....

Og et mere.
Ikke det fedeste loppis, nok nærmest det mest skuffende jeg har været ude for i min skånetid. Jeg havde ellers sat næsen op efter kæmpe fund. Mine forældres granner(naboer) havde fortalt at det var sååå stort og der var sååå mange ting. NOT.
Men jeg ved jo, at der kommer et snart igen.
Og så er der endnu en søndag som der ikke er taget hul på, skønt.

fredag den 22. maj 2009

Regnens rasen.

Øv da også, det sidste æbletræs meget smukke blomster ligger nu og ligner sne på græsset.
Men kirsebærlauerbær buskene som vi plantede i starten af april har godt af vandet. De er allerede vokset tæt på 10 cm.

Regndråbe kan være smukke, især på store grønne blade.


Det ligner lidt sommer...



Og så blev det også morgenen hvor jeg fandt "mange" dræbersnegle. Faktisk endte det med 79 af slagsen og det er jo ingenting i forhold til sidste år.
Så mine anstrengelser MÅ ha båret frugt.
Sidste sommer, hvor det også var første sommer med haven, endte jeg op på næsten 9000 og ja du læste rigtigt nitusninde stykker ækle slimede plante spisende kryb.
Jeg samlede troligt hver morgen når jeg kunne nå det og hver aften, når dugen var faldet.
Klamt ikk!!!!

Skåne rundt.

Eftermiddagen bød på en hyggelig men lang køretur noget højere op i skåne.
Målet var at besøge nogle venner som har købt et fritidshus, langt fra ALT
Men hyggeligt er det og i rigtig god stand. Og så er det rigtig svensk rød, lige som et træhus skal være.

Skøn udsigt fra deres grund og man kunne høre elge bræge eller hvad det nu hedder ret tæt på. Gad nu godt se hvor stor sådan en fætter er.


Turen ud var lang men hjem var den nu endnu længere, små bulede bugtede veje igennem skove og med masser af dis.....
Hvor er det dog dejligt at weekenden ikke er begyndt endnu!

onsdag den 20. maj 2009

Hårdt arbejde

Jeg arbejder lige Pt. på at tage nye billeder af alle mine produkter til den nye hjemmeside. Men i guder hvor er det hårdt arbejde at tage billeder af så mange ting, når solen skinner udenfor.
Kæmper med at få lavet et start billed som giver et strejf af romantik og som ikke bliver for sødsuppe....

Heldigvis har solen skinnet hele eftermiddagen og aftenen her i Skåne, så maden er indtaget i haven. Hvorfor kan det ikke bare være sådan et vejr i mange måneder...

mandag den 18. maj 2009

blomster alle vejne

Skønt lille maleri uden ramme fandt også vej til matriklen.
Manden ved "billedstanden" på det loppis i går kiggede måbende på mig. Han forslog et "meget smukkere " billed , også med blomster, men et tryk og i PLAST ramme.
Endnu et eksempel på at mine nye landsmænd og undertegnede ikke har helt samme smag.
Så jeg fik det for en 5 er :-)

søndag den 17. maj 2009

Hist hvor vejen slår.....

Pakket ind i blomstrende vilde træer ligger vores lille hytte i det skånske.

Mureren har brugt sin søndag i vores kommende køkken og det er blevet bedre. Nu glæder jeg mig til der er fuget, så jeg kan komme igang med at ordne væggene.
Men søndag er også Loppis dag og i dag har der været et af de bedre.


Denne skønne kande, blev straks efter afvaskning indviet med æblegrene og står nu og pynter på bordet i stuen. Jeg er jo så heldig at manden synes der er for lidt sommerhusstemning her i hytten, så jeg folder mig ud på livet løs....

Og dette flødefarvede stel med guldkanter fra rørstrand kom også med hjem, jeg skulle ikke engang kæmpe med nogen om det. Så den kæmpe sum af 100 svenske kroner jeg slipper.
Svenskerne gik efter porcelæn i mere røde, grønne,blå og gule farver, og det må de altså meget gerne ha' for sig selv.
Fik også nogle gamle broderier til vinterens kommende syprojekter og lidt gamle fade til samlingen.
Alt i alt en skøn søndag, håber den også har været god ved jer ude i blogland!


lørdag den 16. maj 2009

Køkken mareridt i skåne

Humøret var højt, da vi bankede det gamle køkken ned. Væltede vægge, fik fjernet den store radiator, lavet nyt strøm, flyttet vand, rå pudset mure og loft.
Gulvvarme rør er blevet lagt og alt ser fantastisk ud.

Murene har støbt gulv og lagt fliser. Ved første øjekast ser det jo ganske fint ud.....MEN nej det kan jeg bare ikke leve med.

Denne er godt nok den værste ,men altså det var helt sikkert blevet bedre, hvis vi selv havde lagt de fliser. Men for første gang i vores renoverings historie (nu på andet hus sammen) besluttede vi, at det måtte vi hellere lade de uddannede om. Og fuck da også, det er jo ikke lige fordi det er billigt :-(

Så i morgen tidlig på en ganske høj hellig søndag kommer de "uddannede" murere retur for at ændre, lægge om osv. så fruen bliver tilfreds...
Men jeg havde mest lyst til at finspartle loft og vægge, sætte filt op og male... endnu engang bliver det hele forsinket. PIS da Også........

fredag den 15. maj 2009

Fredag morgen

De blomstrende træer fykder i min verden lige nu.
Folk som går forbi på gaden, standser, snakker og fotograferer træet som står på vores grund.

Havde ellers besluttet at det skulle skæres meget ned, men lige nu er jeg da godt nok blevet i tvivl. Det er som om det kaster al sin pragt ud til verden.

torsdag den 14. maj 2009

havens skønne træer

Æbletræerne blomster så jeg er ved at dåne....
Haven har mange frugttræer, så lige gyldigt hvor jeg kigger hen, ser der sådan ud.....

Det er da kun til at blive i godt humør af, ikk?


Håber det holder nogle dage endnu.....

søndag den 10. maj 2009

Smykker og fest

Dagens prinsesse, hun strålede om kap med solen og var super glad for smykkerne som var lavet til dagen.
Her sidder hun pyntet med hjerter over det hele. Er blevet lovet nogle "rigtige" billeder af den fotograf som var over det hele med det rigtig store kamera.

Dagens kage, som forsvandt som dug for solen, den smagte også skønt. Jordbærkage i bunden og toppen var med lyse bunde lagt sammen med chokolademusse og noget citron/lime fromage/musse noget. Og på toppen et billed af konfirmantinden som meget mindre.


lørdag den 9. maj 2009

De små mirakler

Det lignede ingenting for bare et par uger siden, jeg var ved at overveje om ikke jeg skulle købe noget andet, istedet for det brune småvisne. Men se hvor skønne de ser ud nu.

Kun til at blive fornøjet og i godt humør af.

Her den hvide variant, ikke mindre smuk.

fredag den 8. maj 2009

Efter regn og blæst

Poolen bærer præg af at vejret har været så voldsomt de sidste dage. Den trænger til en ordenlig rengøring, men det bliver nok først når solen titter frem igen.

Disse fantastiske lilla "lys" husker jeg fint fra sidste år, men jeg bliver alligevel overrasket over hvor hurtigt de går fra små vækster til blomster i fuld flor.


Fine hvide blomster midt i endnu et af de vilde stykker i haven.
Så nu venter jeg bare på at det igen bliver "udelevevejr"

Efter regn og blæst

Da det endelig blev tørvejr toge jeg en lille tur haven med kameratet.




Nogle skønne hvid kugleagtige blomster midt i det vilde.





Og de skønne "lys" som jeg husker fint fra sidste år, de ser fantastiske ud, op af de store sten.